Det kribler og krabler med lus

Hvis I opdager at jeres barn har lus, sørg da for, at barnets omgangskreds får det at vide (både skole, fritidshjem og øvrige omgangskreds). Fortæl eller mail til barnets lærer eller sundhedsplejerske. Sundhedsplejen vil herefter give besked til de andre forældre via forældreintra.

Behandlingen kan enten bestå i at gøre brug af lusemiddel og kæmning eller kæmning alene. Sundhedsstyrelsen anbefaler Hedrin, som fås på apoteket. Lusemidlet består af silikone og er lugtfri. Hedrin gnides ind i tørt hår og skal sidde i håret i mindst 8 timer. Vaskes ud igen med almindelig shampoo. Sammen med Hedrin anbefales det, at kæmme håret hver anden dag, indtil lus og æg er helt udryddet, da æggene er 7 dage om at klækkes. Hvis man vælger en behandling udelukkende med kæmning, anbefales det, at håret kæmmes mindst hver anden dag og i mindst 14 dage.

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at alle børn kæmmes en gang om ugen.

Den 1.fredag efter sommerferien hvert år, er der Landsdækkende "Store Lusekrig", hvor alle forældre opfordres til at kæmme deres børn. Hvis der er en stor ophobning af lus i perioder, afholdes der efter behov, "Store Lusekrig" på Fanø, i løbet af skoleåret.

Hvis I vil vide mere om lus, kæmning og behandling: Klik ind på Sundhedsstyrelsens hjemmmeside www.sst.dk – "vejledning om hovedlus".

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at henvende jer.

Mvh. Hanne Holland, sundhedsplejerske, tlf.76660865/ Email: hhh@fanoe.dk